Tak for nu, Bad Gastein

Når man er ved at nå afslutningen af noget, begynder man helt automatisk at tænke tilbage og mindes det, som nu lige om lidt er slut. I de sidste uger af sæsonen har vores tanker derfor kredset om alle de interessante gæster, vi har mødt, alle de venskaber, vi har skabt, alle de pister, vi nu kan huske ud og ind, og alle de spændende retter, vi har smagt. At kalde Bad Gastein for et ekstra hjem er en underdrivelse.

Team Bad Gastein 2017

Det er slet ikke muligt at beskrive alle de ting, vi lært af livet i Bad Gastein og arbejdet som guider. Men vi kan forsøge at nævne et par af af de højdepunkter, vi især husker fra denne vinter:

  1. Red Bull Playstreet, hvor svenske Jesper Tjäder snuppede sejren
  2. Da Julie trodsede sin højdeskræk og kastede sig ud i paragliding
  3. Da Sarah forsøgte sig på snowboard og bruge et kvarter, hver gang hun skulle op at stå
  4. Da Vigiland kom og spillede på Wührers
  5. Alle de solrige dage på pisten med en Aperol Spritz i hånden
  6. Nytårsaften på Ginger’N’Gin med fyrværkeri over hele byen
  7. Alle de skønne afterski-danse til “Lasso Raus” og “Das Rote Pferd”
  8. Da vi lavede en partygondol og bød på drinks i liften til alle glade skiløbere ved Stubnerkogel
  9. Da de svenske guider Sarah og Niklas lærte, hvordan man fejrer jul på dansk
  10. Da Häggbloms arrangerede Mission Impossible-konkurrencer i hele skiområdet

… og derudover kommer selvølgelig alle de herlige gæstebesøg, afterski, pistervisninger, picnics og pubcrawls. Det har mildt sagt været en magisk sæson, og tilbage er vist kun at sige tusinde tak!

Vi ses!

Pistevisning Bad Gastein

De bedste hilsner

Sarah, Kasper, Julie och Niklas

 

Red Bull Playstreet

Så har vi endelig fået lov at opleve det store show, som alle i byen har ventet på. Red Bull Playstreet gjorde sit indtog i fredags, og inden mindre en svenske Jesper Tjäder løb af med den eftertragtede sejr. Hele Bad Gastein var fyldt op med fest, mennesker og herlig stemning både før, under og efter konkurrencen. Det var virkelig imponerende, hvordan de har formået at bygge banen gennem byen henover hustage og restauranter. Tillykke til Jesper og Sverige!

Bad Gastein

Højsæsonen er også i fuld gang, og vi er vilde med det. Det er fedt med så mange glade gæster og masser af liv i byen. Alligevel er der aldrig trængsel på pisterne, fordi de fem forskellige skiområder giver folk mulighed for at fordele sig. Vi har svært ved at forstå, at tiden er gået så hurtigt. Det føles ikke som længe siden, at vi stod med vores kufferter, forventningsfulde og spændte på de kommende måneder. nu kender vi alle på hotellerne, barerne, restauranterne og de andre guider. Bad Gastein føles virkelig som hjem. Der er ved at være tid til, at vi får gjort alvor af alle de ting, der står på vores bucket list, inden sæsonen er omme. Snowboarding? Paragliding? Freeride? Meget har vi fået prøvet, men vi har stadig et par ting endnu. Godt, at vi stadig har nogle uger at løbe på!

Bad Gastein

De bedste hilsner,
Team Bad Gastein